Spring til indhold

Tredjepartstestet · Kun til forskningsbrug

Helica Labs HELICA LABS

Recovery

VIP

Også kendt som: Vasoactive Intestinal Peptide, Aviptadil, RLF-100, ZYESAMI

Et endogent neuropeptid på 28 aminosyrer med pleiotrope vasodilaterende og antiinflammatoriske virkninger; aviptadil (syntetisk VIP) er undersøgt i fase 2/3-studier hos mennesker mod lungesygdom og COVID-19.

Reviewed by the Helica Labs research team · Last updated 10. august 2026

Overblik

Vasoaktivt intestinalt peptid (VIP) er et neuropeptid på 28 aminosyrer, der hører til sekretin/glukagon-superfamilien. Det blev isoleret og identificeret af Sami Said og Victor Mutt i 1970 og er bredt udtrykt i det centrale og perifere nervesystem, mave-tarm-kanalen, lungerne, hjerte-kar-systemet og immunvæv. Det virker på én gang som neurotransmitter, vasodilator, bronkodilator, eksokrint sekretagog og immunmodulator. Syntetisk humant VIP, kommercielt kendt som aviptadil, er undersøgt i kliniske studier på tværs af flere indikationer. Den bedst etablerede godkendte anvendelse er en snæver intrakavernøs injektion mod erektil dysfunktion (Invicorp, godkendt i Storbritannien og EU siden 2000) i kombination med phentolamin. Inhaleret aviptadil er undersøgt i et lille, men lovende pilotstudie ved primær pulmonal hypertension. Intravenøst aviptadil (markedsført som RLF-100/ZYESAMI) tiltrak stor opmærksomhed under COVID-19-pandemien som et muligt lungebeskyttende middel, men et afgørende randomiseret, kontrolleret fase 3-studie (TESICO-studiet, n=461) viste ingen effekt på det primære endepunkt, og FDA afslog nødgodkendelse to gange. Da VIP er et endogent peptid, undersøges det også for sin endogene rolle ved sarkoidose, inflammatorisk lungesygdom og autoimmune tilstande, hvor der er påvist VIP-mangel. Syntetisk VIP-peptid til forskningsbrug fås fra laboratorieleverandører; brug uden for kliniske forsøg indebærer ikke-kortlagte risici. Denne tekst er udelukkende til forsknings- og uddannelsesformål.

Sådan virker det

VIP virker primært via to G-proteinkoblede receptorer af klasse B, VPAC1 og VPAC2, der er bredt udtrykt på glat muskulatur, neuroner, immunceller og kirtelvæv. Begge receptorer kobler fortrinsvis til Gs, aktiverer adenylylcyklase og hæver den intracellulære cAMP, hvilket får glat muskulatur til at slappe af (og dermed giver kar-udvidelse, bronkieudvidelse og øget tarmmotilitet), regulerer luftvejssekretionen og modulerer døgnrytmen. De antiinflammatoriske og immunmodulerende virkninger formidles overvejende via VPAC1 på hvilende immunceller (T-celler, monocytter, neutrofile granulocytter, dendritiske celler), hvor de hæmmer dannelsen af proinflammatoriske cytokiner (herunder IL-6 og TNF-α) og samtidig fremmer dannelsen af regulatoriske T-celler (Treg) og sekretionen af antiinflammatoriske mediatorer som IL-10 og IL-1Ra. VPAC2 udtrykkes fortrinsvis på aktiverede T-celler og bidrager til signalering om immuntolerance. I lungefysiologien øger VIP type II-pneumocytternes produktion af surfaktant og beskytter alveoleceller mod cytokinmedieret skade, hvilket var begrundelsen for studierne ved ARDS. VIP's plasmahalveringstid på ca. 1–2 minutter — på grund af hurtig nedbrydning via DPP-4 og neutral endopeptidase (NEP) — er en væsentlig farmakologisk begrænsning, der kræver kontinuerlig IV-infusion, gentagen inhalation eller ændret formulering for at opnå vedvarende terapeutisk effekt.

Undersøgte virkninger

  • Clinical Selektiv pulmonal vasodilatation og forbedret funktionskapacitet ved primær pulmonal hypertension (lille pilotstudie, n=8, inhaleret 200 µg/dag)
  • Clinical Godkendt kombineret intrakavernøs injektion (med phentolamin) mod erektil dysfunktion (Invicorp, Storbritannien/EU)
  • Clinical Forbedret 60-dages overlevelsessignal i en undergruppe af COVID-19-patienter med hypoksæmisk respirationssvigt i et fase 2b/3-studie; ikke bekræftet i et efterfølgende større studie
  • Preclinical Antiinflammatoriske virkninger: hæmmer IL-6, TNF-α og COX-2; fremmer IL-10 og Treg-celler i prækliniske og in vitro-modeller
  • Preclinical Luftvejsbeskyttende og surfaktantfremmende virkninger i lungeskademodeller
  • Anecdotal Anekdotisk brug ved kronisk inflammatorisk responssyndrom (CIRS) og skimmelrelaterede tilstande, ad intranasal vej

Evidensniveauer: Klinisk (forsøg med mennesker) · Præklinisk (dyre- og laboratorieforsøg) · Anekdotisk (erfaringer fra miljøet).

Doseringsoversigt

Kun som reference til forskningsbrug — ikke en anbefaling.

Klinisk / undersøgt dosering

Inhaleret aviptadil ved pulmonal hypertension: 200 µg/dag fordelt på fire inhalationer i pilotstudiet af Petkov et al. 2003 (n=8, 12–24 uger). Intravenøst aviptadil ved COVID-19-respirationssvigt (TESICO og tidligere studier): optrappende 12-timers infusioner over 3 dage — 50 pmol/kg/time (dag 1), 100 pmol/kg/time (dag 2), 150 pmol/kg/time (dag 3). Intrakavernøst (Invicorp): aviptadil 25 µg plus phentolamin 2 mg efter behov ved erektil dysfunktion. Alle doseringstal stammer fra publicerede studier; der findes ingen godkendt dosering til forskningsbrug.

Erfaringsbaseret dosering (anekdotisk)

Anekdotisk og kun til brug som forskningsreference; ikke lægelig rådgivning. Fællesskabets brug af syntetisk VIP-peptid rapporteres primært i forbindelse med intranasal selvindgivelse, typisk 50–100 µg pr. dosis, hos patienter eller personer, der afprøver behandling af skimmelrelateret sygdom (CIRS) eller inflammatoriske tilstande. Disse protokoller stammer fra intranasal brug uden for godkendt indikation ordineret af klinikere, primært knyttet til Shoemakers CIRS-protokol, og er ikke underbygget af kontrollerede studier. Subkutane forskningsprotokoller rapporteres også, men er sjældne. Doseringsintervallerne er ikke standardiserede og bør kun betragtes som vejledende referencepunkter.
Halveringstid
Ca. 1–2 minutter i plasma (humane farmakokinetiske data) på grund af hurtig enzymatisk nedbrydning via dipeptidylpeptidase-4 (DPP-4) og neutral endopeptidase (NEP). VIP-koncentrationerne falder til ikke-målbare niveauer inden for 5–7 minutter efter, at en intravenøs infusion stoppes. Denne meget korte halveringstid gør det nødvendigt med kontinuerlig IV-infusion for at opretholde vedvarende systemiske niveauer, gentagen inhalation ved tilførsel til luftvejene eller brug af modificerede/stabiliserede analoger ved andre administrationsveje.
Indgivelsesveje
intravenous, intranasal, inhaled, intracavernosal

Sikkerhed og bivirkninger

VIP's hurtige nedbrydning begrænser de systemiske bivirkninger ved kortvarig eksponering, men vedvarende dosering (som ved IV-infusion) giver kar-udvidende virkninger. I fase 3-studiet TESICO (n=461) var infusionsreaktioner væsentligt hyppigere i aviptadilgruppen: enhver uønsket infusionsreaktion 86,6% mod 57,4% for placebo; diarré 39,8% mod 11,3%; hypotension 58,4% mod 41,3%. Disse bivirkningshyppigheder ved de høje IV-doser, der anvendes i behandling af ARDS, oversteg langt dem i de inhalerede studier ved pulmonal hypertension. Inhaleret indgivelse ved 100–300 µg/dag har generelt været veltolereret i små studier. Det intrakavernøse kombinationsprodukt (Invicorp) har en veldokumenteret sikkerhedsprofil i sin godkendte indikation. VIP er et endogent peptid, og syntetiske udgaver forekommer fysiologisk godartede ved kortvarig eksponering, men høje doser eller vedvarende IV-brug indebærer hæmodynamisk risiko. Syntetisk VIP i forskningskvalitet til ikke-kliniske administrationsveje (intranasal, subkutan) er ikke undersøgt i kontrollerede sikkerhedsstudier. Det er ikke godkendt til selvindgivelse i forskningsøjemed og bør betragtes som et eksperimentelt stof.

Forskningsresumé

VIP's endogene biologi og farmakologi hører til de bedst karakteriserede blandt alle forskningspeptider — VPAC1/VPAC2-receptorsystemet, cAMP-signaleringen, de vasodilaterende virkninger og de antiinflammatoriske egenskaber er fastlagt på grad A-niveau i den fagfællebedømte litteratur. Vejen fra grundforskning til klinik er mere kompleks og i sidste ende en advarsel. Det stærkeste kliniske signal er fortsat pilotstudiet af Petkov et al. 2003 (n=8) ved primær pulmonal hypertension, som viste markante hæmodynamiske og funktionelle forbedringer med 200 µg/dag inhaleret VIP. Dette lille, åbne studie er ikke blevet fulgt op af et større RCT med publicerede resultater, og dermed står indikationen pulmonal hypertension ubekræftet i større skala. COVID-19-ARDS-programmet vakte tidlig begejstring, da et fase 2b/3-studie (NCT04311697, n=196) rapporterede en sekundær overlevelsesfordel og forbedringer i undergrupper hos patienter i behandling med højflows-næsekateter. Det medførte en FDA Fast Track-betegnelse og bred mediedækning. Det efterfølgende, tilstrækkeligt store TESICO-studie (NCT04843761; Brown et al., Lancet Respiratory Medicine, 2023; n=461) var imidlertid entydigt negativt på sit primære endepunkt (ordinalt udfald på dag 90: OR 1,11, 95% CI 0,80–1,55, p=0,54), og FDA afslog nødgodkendelse to gange. TESICO blev stoppet tidligt på grund af manglende effekt. COVID-19-programmet viste, hvordan overbevisende signaler fra tidlige faser kan slå fejl i tilstrækkeligt store, bekræftende studier — en lære, der er relevant for fortolkningen af al evidens om forskningspeptider. Intranasal VIP mod CIRS og inflammatoriske tilstande har tilhængere i brugerfællesskabet, men stort set ingen evidens fra RCT'er. Den ærlige opsummering: VIP's mekanisme er reel, den godkendte anvendelse er snæver (intrakavernøs ED), den bedste kliniske anvendelse (PAH) er stadig kun på pilotniveau, og det mest omtalte nyere studie (COVID-19-ARDS) slog fejl.

Ofte stillede spørgsmål

Er VIP (aviptadil) godkendt nogen steder?
Ja, i en snæver indikation: aviptadil kombineret med phentolamin (Invicorp) har siden 2000 været godkendt i Storbritannien og EU mod erektil dysfunktion via intrakavernøs injektion. Mod respiratoriske eller inflammatoriske tilstande er aviptadil ikke godkendt af FDA, EMA eller MHRA. Indien gav en betinget godkendelse mod svær COVID-19-ARDS i 2022. FDA afslog nødgodkendelse to gange for COVID-19-indikationen.
Virkede aviptadil mod COVID-19?
Nej, ikke i det afgørende studie. Fase 3-RCT'et TESICO (n=461, Lancet Respiratory Medicine, 2023) fandt ingen effekt på det primære endepunkt (patientens status på dag 90) og blev stoppet tidligt på grund af manglende effekt. Et tidligere, mindre studie havde antydet en overlevelsesfordel i en undergruppe, men det blev ikke bekræftet. FDA afslog nødgodkendelse.
Hvad er VIP's halveringstid, og hvorfor betyder den noget?
VIP har en plasmahalveringstid på ca. 1–2 minutter og nedbrydes af DPP-4 og NEP. Det betyder, at kontinuerlig IV-infusion er nødvendig for at opretholde systemiske niveauer under behandling, og at inhalerede eller intranasale administrationsveje primært giver lokale virkninger med hurtig systemisk udskillelse. Denne korte halveringstid er den vigtigste farmakokinetiske begrænsning ved terapeutisk brug.
Hvad bruges intranasal VIP til i brugerfællesskabet?
Anekdotisk bruger nogle intranasal VIP mod kronisk inflammatorisk responssyndrom (CIRS), skimmelrelateret sygdom og generelle antiinflammatoriske formål, primært knyttet til klinikerledede protokoller (Shoemakers CIRS-protokol). Disse anvendelser har ingen støtte fra kontrollerede studier og er ikke godkendt af FDA.
Står VIP på WADA's forbudsliste?
VIP er et endogent neuropeptid, og som vasodilator/antiinflammatorisk middel er det ikke først og fremmest et præstationsfremmende stof i traditionel forstand. Dets WADA-status er ikke så klart defineret som for EPO eller anabole steroider. Atleter bør konsultere WADA's vejledning og deres antidopingmyndighed, da ikke-godkendte peptider kan falde ind under generelle forbudte kategorier.
Er syntetisk VIP sikkert at bruge uden for kliniske forsøg?
Kortvarig inhaleret eller intranasal brug ved lave doser forekommer relativt veltolereret ud fra de tilgængelige data, men IV-infusion i høje doser giver betydelige vasodilaterende bivirkninger (hypotension, diarré) med høj hyppighed. Syntetisk VIP i forskningskvalitet er ureguleret hvad angår kvalitet og renhed. Brug uden for en overvåget forsøgsprotokol er utilrådelig.

Kilder

  1. Vasoactive intestinal peptide as a new drug for treatment of primary pulmonary hypertension (Petkov et al., J Clin Invest, 2003) (study)
  2. The Use of IV Vasoactive Intestinal Peptide (Aviptadil) in COVID-19 Respiratory Failure — Phase 2b/3 RCT (Youssef et al., Crit Care Med, 2022) (study)
  3. Intravenous aviptadil and remdesivir for treatment of COVID-19-associated hypoxaemic respiratory failure — TESICO trial (Brown et al., Lancet Respiratory Medicine, 2023) (study)
  4. A negative trial for vasoactive intestinal peptide in COVID-19-associated acute hypoxaemic respiratory failure — TESICO editorial (PMC, 2023) (review)
  5. Vasoactive intestinal peptide: a neuropeptide with pleiotropic immune functions (Delgado and Ganea, Amino Acids, 2013) (review)
  6. VPAC receptors: structure, molecular pharmacology and interaction with accessory proteins (Couvineau and Laburthe, Br J Pharmacol, 2012) (review)

Alt indhold er udelukkende til forsknings- og undervisningsbrug og er ikke medicinsk rådgivning. Produkterne sælges alene til laboratorieforskning og er ikke beregnet til indtagelse.