Virkede SS-31 / elamipretide i kliniske forsøg?

Nej, ikke på de primære endepunkter. PROGRESS-HF (hjertesvigt med reduceret uddrivningsfraktion) ændrede ikke signifikant venstre ventrikels endesystoliske volumen over 28 dage ved nogen af de testede doser. EMBRACE-STEMI mindskede ikke signifikant infarktstørrelsen hos STEMI-patienter. Begge forsøg meldte om acceptabel tolerabilitet. Den kliniske udvikling inden for de store indikationer blev indstillet. Det videnskabelige rationale er fortsat overbevisende, og Barths syndrom — en sjælden forstyrrelse i kardiolipinstofskiftet — udgør de mest lovende data hos mennesker til dato.

Hvorfor akkumuleres SS-31 i mitokondrierne?

SS-31 koncentreres i den indre mitokondriemembran ved at binde kardiolipin — et anionisk fosfolipid, der næsten udelukkende findes i IMM. Optagelsen drives af elektrostatiske og hydrofobe kræfter frem for mitokondrielt membranpotentiale, og det er en central fordel: de fleste andre mitokondrie-målrettede antioxidanter kræver et intakt ΔΨm for at blive optaget og samles mindre effektivt i beskadigede mitokondrier med lavt membranpotentiale — netop dér, hvor der er mest brug for dem.

Er SS-31 godkendt eller lovligt? Står det på WADA's forbudsliste?

SS-31/elamipretide er ikke FDA-godkendt til nogen indikation. Det står ikke på WADA's aktuelle forbudsliste. SS-31 i forskningskvalitet sælges udelukkende som forskningsstof, er ureguleret og er ikke godkendt til brug hos mennesker. Dette er udelukkende til forskningsreference.

Hvilken dosis anvendes i forskning og i community-sammenhæng?

I kliniske forsøg: 4 mg/dag eller 40 mg/dag subkutant (PROGRESS-HF). Protokollerne i forskningsmiljøet er ikke standardiserede og ligger typisk i intervallet 5-10 mg/dag subkutant, idet nogle henviser til forsøgsdosen på 4 mg/dag. Der findes ingen bekræftet dosis til mennesker. Dette er anekdotisk referenceinformation, ikke en doseringsanvisning.

Hvad er SS-31's halveringstid?

Ca. 1-2 timer efter intravenøs eller subkutan indgift; udskillelsen fra kroppen er hurtig. Bindingen til kardiolipin kan dog skabe varige strukturelle ændringer i IMM, som vedvarer, efter at stoffet er udskilt fra plasma, og det er det foreslåede rationale for dosering én gang dagligt i forsøgene.

Hvad er rationalet bag SS-31 i forbindelse med lang levetid?

Mitokondriel dysfunktion — kendetegnet ved oxidation af kardiolipin, nedbrydning af elektrontransportkædens superkomplekser, øget mtROS og nedsat ATP-syntese — spiller en rolle i cellernes aldring og i aldersbetingede sygdomme. SS-31's målrettede beskyttelse af kardiolipin tager fat om dette på mekanistisk niveau. Prækliniske modeller for aldring af skeletmuskulatur og hjerte viser forbedringer i mitokondriernes energiomsætning. Det er dog ikke påvist i studier af aldring hos mennesker, og en gavnlig effekt på levetiden hos mennesker er spekulativ.

Longevity

SS-31

Også kendt som: Elamipretide, MTP-131, Bendavia, Szeto-Schiller peptide 31, D-Arg-Dmt-Lys-Phe-NH2

Et aromatisk-kationisk, mitokondrie-målrettet tetrapeptid, der selektivt binder kardiolipin i den indre mitokondriemembran. Nåede fase II uden at nå de primære endepunkter.

Reviewed by the Helica Labs research team · Last updated 10. august 2026

Køb SS-31

Overblik

SS-31 (D-Arg-2',6'-dimethyltyrosin-Lys-Phe-NH2) er et syntetisk tetrapeptid udviklet af Hazel Szeto og Peter Schiller — deraf Szeto-Schiller peptid #31 — ved Weill Cornell Medical College. Det tilhører klassen af aromatisk-kationiske peptider og skiller sig ud ved en usædvanlig farmakologisk egenskab: det ophobes selektivt i den indre mitokondriemembran (IMM) uden at kræve et intakt mitokondrielt membranpotentiale for at blive optaget, i modsætning til de sædvanlige mitokondrie-målrettede forbindelser som MitoQ. Den kardiolipin-bindende mekanisme, der koncentrerer SS-31 i IMM, er det grundigst kortlagte aspekt af dets farmakologi og er bekræftet af flere uafhængige forskningsgrupper. Kardiolipin er et anionisk fosfolipid, der næsten udelukkende findes i IMM og spiller en central strukturel rolle i opbygningen af elektrontransportkædens superkomplekser og cristae-arkitekturen. Ved at stabilisere kardiolipin og forhindre, at det oxideres, menes SS-31 at bevare elektrontransportkædens effektivitet, mindske mængden af mitokondrielle frie iltradikaler (mtROS), forbedre ATP-syntesen og beskytte mod åbning af den mitokondrielle permeabilitetsovergangspore (mPTP). SS-31 nåede fase II-kliniske forsøg under navnet elamipretide (eller MTP-131/Bendavia), og udviklingen blev ledet af Stealth BioTherapeutics. To centrale fase II-forsøg — PROGRESS-HF (hjertesvigt med reduceret uddrivningsfraktion) og EMBRACE-STEMI (ST-elevationsmyokardieinfarkt, iskæmi-reperfusionsskade) — blev gennemført i 2010'erne. Ingen af forsøgene nåede deres primære endepunkter, men SS-31 blev tålt tilfredsstillende. Større fase III-programmer blev indstillet. SS-31 er ikke FDA-godkendt. Stoffet dukker op på markedet for forskningspeptider, først og fremmest fordi forskningsmiljøet har interesse i at forbedre mitokondriefunktionen og fremme lang levetid. Denne artikel er udelukkende til brug som forsknings- og undervisningsreference.

Sådan virker det

SS-31 koncentreres i IMM gennem elektrostatisk samspil med kardiolipinens anioniske fosfathovedgrupper og stabiliseres yderligere hydrofobt af dimethyltyrosin- og phenylalaninresterne. Peptidet kræver ikke mitokondrielt membranpotentiale (ΔΨm) for at blive optaget — en central mekanistisk fordel frem for kationiske, lipofile forbindelser som MitoQ. Biofysiske studier viser, at SS-31 sænker det elektrostatiske overfladepotentiale i kardiolipinholdige membraner med ca. 30 mV og dermed dæmper calciumudløst membranstress. Den vigtigste nedstrømseffekt er, at oxidation af kardiolipin forhindres: uden SS-31 får cytokrom c en kardiolipin-peroxidaseaktivitet under oxidativt stress, oxiderer kardiolipinen og sætter gang i frigivelse af cytokrom c (start på apoptose) samt nedbrydning af elektrontransportkædens superkomplekser. SS-31 blokerer dette ved at holde kardiolipinen fast i en beskyttet form. De funktionelle virkninger, der er rapporteret i prækliniske modeller, omfatter forbedret respiration i tilstand 3 (ADP-stimuleret), genoprettet cristae-arkitektur, mindre dannelse af mtROS, hurtigere ATP-syntese og forebyggelse af mPTP-åbning. I iskæmi-reperfusionsmodeller mindsker SS-31 givet før reperfusion infarktstørrelsen hos gnavere og grise. Disse mekanismer er veldokumenterede in vitro og i prækliniske modeller, mens de kun i begrænset omfang er eftervist hos mennesker.

Undersøgte virkninger

Preclinical Binder og stabiliserer kardiolipin i den indre mitokondriemembran og genopretter organiseringen af elektrontransportkædens superkomplekser i prækliniske modeller
Preclinical Mindsker den mitokondrielle ROS-produktion og forbedrer ATP-syntesen i iskæmi-reperfusionsmodeller
Preclinical Mindsker infarktstørrelsen i hjerte-iskæmi-reperfusionsmodeller hos gnavere og store dyr
Clinical Viste talmæssige forbedringer i livskvalitet og fysisk kapacitet i PROGRESS-HF fase 2 (HFrEF), selv om det primære endepunkt ikke blev nået
Preclinical Kan forbedre mitokondriefunktionen i skeletmuskulatur og hjerte ved aldrings- eller sygdomsbetinget svækkelse af mitokondrierne
Anecdotal Brugere i forskningsmiljøet rapporterer subjektive forbedringer i energi og fysisk præstationsevne

Evidensniveauer: Klinisk (forsøg med mennesker) · Præklinisk (dyre- og laboratorieforsøg) · Anekdotisk (erfaringer fra miljøet).

Doseringsoversigt

Kun som reference til forskningsbrug — ikke en anbefaling.

Klinisk / undersøgt dosering

Der findes ingen godkendt klinisk dosering. Doser anvendt i fase II-forsøg: PROGRESS-HF — 4 mg/dag eller 40 mg/dag som subkutan injektion én gang dagligt i 28 dage (primært endepunkt: ændring i venstre ventrikels endesystoliske volumen — ikke signifikant forskellig fra placebo ved nogen af doserne). EMBRACE-STEMI — intravenøs infusion på 0,05 mg/kg/time i 1 time givet før primær PCI (primært endepunkt: CK-MB-areal under kurven som mål for infarktstørrelsen — ingen signifikant reduktion sammenlignet med placebo). Disse doser stammer fra indstillede kliniske udviklingsprogrammer og er ikke aktuelle godkendte protokoller.

Erfaringsbaseret dosering (anekdotisk)

Kun til anekdotisk reference og forskningsbrug; ikke medicinsk rådgivning. SS-31 diskuteres mindre i forskningsmiljøet end peptider med større brugergrupper. Hvor det omtales (primært på peptidfora med fokus på lang levetid), er der typisk tale om subkutan injektion af 5-10 mg om dagen i cyklusser af varierende længde. Nogle brugere henviser til dosen på 4 mg/dag fra PROGRESS-HF som en nedre grænse. Der findes ingen bekræftet enighed i miljøet og ingen dosis-respons-data fra mennesker at bygge på. Disse tal er udelukkende referencepunkter til forskningsbrug.

Halveringstid: Ca. 1-2 timers terminal halveringstid efter intravenøs eller subkutan indgift; hurtig udskillelse fra kroppen. De nøjagtige farmakokinetiske parametre hos mennesker er ikke fuldt publiceret i den fagfællebedømte litteratur. Doseringsintervallerne i de kliniske forsøg (én gang dagligt subkutant i PROGRESS-HF) tyder på, at de biologiske virkninger kan vare længere end plasmakoncentrationerne holder, hvilket passer med, at bindingen til kardiolipin skaber varige strukturelle ændringer i IMM, som vedvarer, efter at peptidet er udskilt.
Indgivelsesveje: subcutaneous, intravenous

Sikkerhed og bivirkninger

SS-31/elamipretide er gennemgående blevet tålt godt i fase I- og fase II-kliniske forsøg, uden alvorlige bivirkninger, der kunne tilskrives lægemidlet. Den hyppigste bivirkning på tværs af forsøgene var reaktioner på injektionsstedet (smerte, rødme, fortykkelse af huden ved det subkutane injektionssted), som var milde og forbigående. Der blev ikke fundet nævneværdig organskade, QTc-forlængelse eller laboratorieafvigelser i forsøgspopulationerne. Fase II-forsøgene var dog kortvarige (28 dage i PROGRESS-HF) og gennemført i bestemte grupper af hjertepatienter; langtidssikkerheden er ikke undersøgt systematisk. SS-31 er ikke FDA-godkendt og fås ikke som lægemiddel. SS-31 i forskningskvalitet, der sælges online, er ureguleret og indebærer risici med hensyn til produktets renhed, sterilitet og doseringsnøjagtighed. Stoffet står ikke på WADA's forbudsliste ifølge de aktuelt offentliggjorte lister. Det er udelukkende til forskningsbrug og ikke til indtagelse hos mennesker i nogen behandlingsmæssig eller præstationsfremmende sammenhæng.

Forskningsresumé

Dokumentationen for SS-31 ligger på to klart adskilte niveauer. Den mekanistiske og prækliniske dokumentation er stærk og bygger på flere kilder. Bindingen til kardiolipin og den deraf følgende stabilisering af IMM-strukturen er veldokumenteret i uafhængige biofysiske og biokemiske studier. Flere forskningsgrupper har bekræftet, at SS-31 forbedrer mitokondriernes energiomsætning i modeller for iskæmi-reperfusion, hjertesvigt, aldring af skeletmuskulatur og arvelig mitokondriesygdom (navnlig Barths syndrom). Det videnskabelige rationale — at ramme selve årsagen til mitokondriel dysfunktion ved at beskytte kardiolipin — er overbevisende og har tiltrukket betydelig akademisk og klinisk interesse. Overførslen til klinikken har derimod været skuffende, målt på de primære endepunkter. PROGRESS-HF (fase 2, 71 patienter, HFrEF) ændrede ikke signifikant venstre ventrikels endesystoliske volumen over 28 dage, hverken ved 4 mg/dag eller 40 mg/dag. EMBRACE-STEMI (fase 2a, patienter med forreste STEMI under primær PCI) mindskede ikke signifikant infarktstørrelsen målt ved CK-MB-AUC. Ingen af forsøgene viste den fordel på det primære endepunkt, der skulle til for at bringe udviklingen videre. Stealth BioTherapeutics, den primære sponsor, indstillede udviklingen inden for de store indikationer. Et signal i den sjældne gruppe med Barths syndrom (en forstyrrelse i kardiolipinstofskiftet) er fortsat det mest interessante datapunkt hos mennesker. For brug i forskningspeptidmiljøet med fokus på lang levetid og bedre mitokondriefunktion gælder: det prækliniske rationale er videnskabeligt velbegrundet, men en virkning hos mennesker af subkutan SS-31 i de doser, miljøet bruger, er ikke påvist i kontrollerede forsøg. Sikre påstande om virkning er ikke underbygget af dokumentationen.

Ofte stillede spørgsmål

Virkede SS-31 / elamipretide i kliniske forsøg?: Nej, ikke på de primære endepunkter. PROGRESS-HF (hjertesvigt med reduceret uddrivningsfraktion) ændrede ikke signifikant venstre ventrikels endesystoliske volumen over 28 dage ved nogen af de testede doser. EMBRACE-STEMI mindskede ikke signifikant infarktstørrelsen hos STEMI-patienter. Begge forsøg meldte om acceptabel tolerabilitet. Den kliniske udvikling inden for de store indikationer blev indstillet. Det videnskabelige rationale er fortsat overbevisende, og Barths syndrom — en sjælden forstyrrelse i kardiolipinstofskiftet — udgør de mest lovende data hos mennesker til dato.
Hvorfor akkumuleres SS-31 i mitokondrierne?: SS-31 koncentreres i den indre mitokondriemembran ved at binde kardiolipin — et anionisk fosfolipid, der næsten udelukkende findes i IMM. Optagelsen drives af elektrostatiske og hydrofobe kræfter frem for mitokondrielt membranpotentiale, og det er en central fordel: de fleste andre mitokondrie-målrettede antioxidanter kræver et intakt ΔΨm for at blive optaget og samles mindre effektivt i beskadigede mitokondrier med lavt membranpotentiale — netop dér, hvor der er mest brug for dem.
Er SS-31 godkendt eller lovligt? Står det på WADA's forbudsliste?: SS-31/elamipretide er ikke FDA-godkendt til nogen indikation. Det står ikke på WADA's aktuelle forbudsliste. SS-31 i forskningskvalitet sælges udelukkende som forskningsstof, er ureguleret og er ikke godkendt til brug hos mennesker. Dette er udelukkende til forskningsreference.
Hvilken dosis anvendes i forskning og i community-sammenhæng?: I kliniske forsøg: 4 mg/dag eller 40 mg/dag subkutant (PROGRESS-HF). Protokollerne i forskningsmiljøet er ikke standardiserede og ligger typisk i intervallet 5-10 mg/dag subkutant, idet nogle henviser til forsøgsdosen på 4 mg/dag. Der findes ingen bekræftet dosis til mennesker. Dette er anekdotisk referenceinformation, ikke en doseringsanvisning.
Hvad er SS-31's halveringstid?: Ca. 1-2 timer efter intravenøs eller subkutan indgift; udskillelsen fra kroppen er hurtig. Bindingen til kardiolipin kan dog skabe varige strukturelle ændringer i IMM, som vedvarer, efter at stoffet er udskilt fra plasma, og det er det foreslåede rationale for dosering én gang dagligt i forsøgene.
Hvad er rationalet bag SS-31 i forbindelse med lang levetid?: Mitokondriel dysfunktion — kendetegnet ved oxidation af kardiolipin, nedbrydning af elektrontransportkædens superkomplekser, øget mtROS og nedsat ATP-syntese — spiller en rolle i cellernes aldring og i aldersbetingede sygdomme. SS-31's målrettede beskyttelse af kardiolipin tager fat om dette på mekanistisk niveau. Prækliniske modeller for aldring af skeletmuskulatur og hjerte viser forbedringer i mitokondriernes energiomsætning. Det er dog ikke påvist i studier af aldring hos mennesker, og en gavnlig effekt på levetiden hos mennesker er spekulativ.

Kilder

Alt indhold er udelukkende til forsknings- og undervisningsbrug og er ikke medicinsk rådgivning. Produkterne sælges alene til laboratorieforskning og er ikke beregnet til indtagelse.