Oxytocin

Oxytocin er et neuropeptid og hormon bestående af ni aminosyrer (et nonapeptid), som dannes i hypothalamus og frigives fra hypofysens baglap. Det har en karakteristisk cyklisk struktur, der holdes sammen af en intern disulfidbro. Fysiologisk er det bedst kendt for at udløse livmodersammentrækninger under fødslen og mælkeudløsning under amning, og i hjernen virker det desuden som neuromodulator med betydning for social tilknytning, tillid, stressregulering og prosocial adfærd. Det er vigtigt at skelne mellem to vidt forskellige sammenhænge. Oxytocin til injektion (f.eks. Pitocin) er et FDA-godkendt lægemiddel til bestemte obstetriske indikationer som igangsættelse af fødsel og kontrol af blødning efter fødslen; dette opslag omhandler ikke den godkendte kliniske brug. Som forskningspeptid drejer det sig her om intranasal oxytocin, der er undersøgt som en eksperimentel, off-label eller forsøgsmæssig tilgang til at påvirke social kognition og til behandling af tilstande som autismespektrumforstyrrelse, socialangst og posttraumatisk stresslidelse (PTSD). I den sammenhæng er evidensen afgjort blandet. Talrige randomiserede forsøg har undersøgt intranasal oxytocin med henblik på sociale og psykiatriske resultater, men resultaterne har været modstridende: nogle studier rapporterer beskedne fordele eller specifikke virkninger (f.eks. på visse PTSD-relaterede reaktioner), mens flere velgennemførte forsøg, herunder større studier af autisme, ikke fandt nogen væsentlig effekt på de primære effektmål. Virkningerne synes desuden at variere med doseringshyppighed, individuel genetik, køn og sammenhæng. Intranasal oxytocin til disse formål er ikke en godkendt behandling. Dette opslag opsummerer den tilgængelige viden og fællesskabsrapporteret praksis udelukkende til reference; det er ikke medicinsk rådgivning.