MOTS-c

MOTS-c (mitokondriel åben læseramme i 12S rRNA type-c) er et peptid på 16 aminosyrer kodet i mitokondrie-DNA. Det blev først beskrevet af Lee og kolleger i 2015 og er et af flere såkaldte mitokondrie-afledte peptider (sammen med humanin), der menes at fungere som signalmolekyler, som er med til at koordinere cellernes metabolisme og stressreaktioner. Endogent MOTS-c stiger med fysisk aktivitet i skeletmuskulatur og blodkredsløb hos mennesker, hvilket har vakt interesse for det som et muligt "motionsmimetikum" og mål i forbindelse med metabolisk aldring. Størstedelen af evidensgrundlaget er præklinisk. Hos gnavere og i cellemodeller har eksogent MOTS-c forbedret insulinfølsomhed, reduceret diætinduceret fedme og øget den fysiske kapacitet hos unge, midaldrende og gamle dyr. De humane data er indtil videre overvejende observationelle (måling af de naturlige MOTS-c-niveauer som svar på motion) snarere end fra kontrollerede forsøg med injiceret MOTS-c. Pr. 2026 bliver MOTS-c undersøgt i tidlige kliniske forsøg hos mennesker (f.eks. et fase 2a-studie hos voksne med prædiabetes/overvægt), men det er ikke et godkendt lægemiddel nogen steder og er fortsat et forskningsstof. Det materiale, der sælges til forbrugere, er kun til forskningsbrug og ikke afprøvet til brug hos mennesker. Påstande om fedttab, udholdenhed og "anti-aging"-fordele hos mennesker bør man forholde sig varsomt til: de er hovedsageligt ekstrapoleret fra dyrestudier og anekdoter fra brugerfællesskaberne, ikke fra afsluttede humane effektforsøg.