GHK-Cu

GHK-Cu er et naturligt forekommende, kobberbindende tripeptid (glycyl-L-histidyl-L-lysin i kompleks med kobber II), der første gang blev isoleret fra humant plasma i 1973. Endogene GHK-plasmaniveauer falder med alderen – fra ca. 200 ng/mL i 20-årsalderen til ca. 80 ng/mL i 60-årsalderen – et fald, som forskere har koblet til nedsat regenerativ kapacitet. Det er bedst kendt som aktivt stof i hudpleje mod aldring under det kosmetiske INCI-navn Copper Tripeptide-1. Den stærkeste humane evidens er topisk og kosmetisk: små placebokontrollerede forsøg med ansigts- og øjencreme viser øget kollagen, bedre hudtæthed og -tykkelse samt færre fine linjer og mindre solskade over ca. 12 uger. Størstedelen af den bredere litteratur om væv, nerver og systemiske effekter er præklinisk (dyreforsøg og in vitro) eller bygger på genekspressionsprofiler. Selv om det er populært i forskningsmiljøer at bruge stoffet injiceret og rekonstitueret, findes der ingen etableret systemisk doseringsprotokol fra kontrollerede humanforsøg. Brug ved injektion er anekdotisk og rummer andre risici end topisk brug, blandt andet håndteringen af kobber. GHK-Cu-produkter, der sælges som forskningsmateriale, er ikke godkendt til indtagelse hos mennesker.