Peptidsammenligning
GHRP-2 vs GHRP-6
GHRP-2 og GHRP-6 er begge forskningspeptider. Her stiller vi deres virkningsmekanisme, typiske forskningsdosering, halveringstid, indgivelsesveje og sikkerhed op side om side, så du kan se, hvordan de adskiller sig. Kun til forskningsbrug.
Reviewed by the Helica Labs research team · Last updated 10. august 2026
| GHRP-2 | GHRP-6 | |
|---|---|---|
| Kategori | Hormonal | Hormonal |
| Overblik | Et syntetisk GH-sekretagog og en ghrelinreceptoragonist, der udløser pulsatil GH-frigivelse; understøttet af reelle farmakologidata fra mennesker og en japansk diagnostisk godkendelse. | Det prototypiske GH-frigivende peptid og ghrelinreceptoragonist, bedst kendt for kraftig stimulering af GH-frigivelse og appetit; farmakologisk karakteriseret hos mennesker. |
| Sådan virker det | GHRP-2 binder GHS-R1a, en Gq-koblet G-proteinkoblet receptor, der udtrykkes i hypofysen og hypothalamus. Receptoraktivering hæver intracellulært calcium via phospholipase-C/proteinkinase-C-signalvejen og udløser frigivelse af lagret væksthormon fra somatotrofe celler i adskilte pulser. Da GHRP-2 virker via en signalvej, der er adskilt fra GHRH's (som signalerer via cAMP), giver submaksimale doser af et GHRP kombineret med GHRH supra-additiv (synergistisk) GH-frigivelse hos mennesker — en egenskab, der udnyttes både i diagnostiske test og i brugernes kombination af flere stoffer. GHRP-2 stimulerer også appetitten på ghrelinlignende vis og kan forbigående øge ACTH/kortisol og prolaktin, generelt dosisafhængigt; dets utilsigtede hormonpåvirkning ligger mellem det mere kortisol-/prolaktinfremmende GHRP-6 og det meget selektive ipamorelin. Der er desuden beskrevet CD36-medierede, GH-uafhængige cytoprotektive virkninger, men disse er overvejende prækliniske. | GHRP-6 binder til GHS-R1a, en Gq-koblet G-proteinkoblet receptor i hypofysen og hypothalamus. Aktivering af receptoren sætter gang i signalvejen phospholipase-C/IP3/diacylglycerol, mobiliserer intracellulært calcium og udløser pulserende GH-frigivelse fra de somatotrofe celler. Det virker desuden i hypothalamus, hvor det fremmer GHRH-frigivelse og dæmper somatostatintonus, så dets GH-virkning forstærkes sammen med GHRH og GHRH-analoger. Den samme GHS-R1a-signalering, der driver GH-frigivelsen, stimulerer også appetit og fødeindtag — derfor er sult GHRP-6's kendetegn. I dyremodeller viser GHRP-6 desuden cellebeskyttende og hjertebeskyttende virkninger (mindre infarktareal, lavere oxidativt stress, overlevelsesfremmende signalering), som synes i det mindste delvist uafhængige af GH-frigivelsen; disse hjertebeskyttende fund er fortsat prækliniske. |
| Halveringstid | Kort. Farmakokinetiske data fra mennesker viser en bieksponentiel disposition med en eliminationshalveringstid på ca. 30 minutter (ca. 0,55 timer) efter intravenøs dosering. Den resulterende GH-puls topper typisk ca. 15-60 minutter efter indgift. | Meget kort. Et farmakokinetisk studie hos mennesker rapporterede en hurtig distributionshalveringstid på ca. 7-8 minutter; det funktionelt relevante vindue opgøres typisk til ca. 15-30 minutter, hvor GH-pulsen topper ca. 15-30 minutter efter injektionen. (Samme studie påviste også en længere terminal elimineringsfase på et par timer, men det biologisk aktive vindue er kort.) |
| Doseringsoversigt | Til den godkendte diagnostiske anvendelse i Japan gives pralmorelin som en enkelt intravenøs bolusdosis på ca. 1 mcg/kg for at provokere et målbart GH-respons. Publicerede pædiatriske farmakologistudier anvendte intravenøse doser i størrelsesordenen 100 mcg. Der er ingen godkendt eller etableret terapeutisk (til gentagen brug) klinisk dosis til GH-mangel, antialdring eller mål for kropssammensætning — data fra mennesker påviser en akut evne til GH-frigivelse og tålelighed, ikke et valideret behandlingsregime. | Ingen godkendt eller etableret terapeutisk dosering hos mennesker. Publicerede farmakologistudier hos mennesker brugte vægtbaseret dosering: et formelt farmakokinetisk studie gav enkelte intravenøse bolusdoser på 100, 200 og 400 mcg/kg, og tidligere dosis-respons-arbejde viste GH-frigivelse ved ca. 1 mcg/kg intravenøst. Disse studier fastslår akut evne til at frigive GH og tolerabilitet, ikke et efterprøvet behandlingsregime. |
| Indgivelsesveje | subcutaneous, intramuscular, intravenous | subcutaneous, intramuscular, intravenous |
| Sikkerhed og bivirkninger | I kortsigtede studier har GHRP-2 generelt været godt tolereret, uden at der er rapporteret alvorlige bivirkninger i pædiatriske forsøg med GH-mangel. De mest gennemgående effekter er øget sult/fødeindtag (en ghrelinlignende virkning) og forbigående, dosisafhængige stigninger i kortisol og prolaktin; reaktioner på injektionsstedet og væskeophobning rapporteres også anekdotisk. Den langsigtede sikkerhed hos mennesker er ikke fastlagt, og kronisk stimulering af GH/IGF-1-aksen medfører de samme teoretiske betænkeligheder som væksthormon i sig selv (insulinresistens, væskeophobning og forsigtighed ved aktiv kræftsygdom). Produktkvaliteten er en reel risiko i praksis, da materiale i forskningskvalitet er ureguleret og kan være urent eller forkert mærket. GHRP-2 er ikke godkendt som terapeutisk lægemiddel i USA, EU eller de fleste jurisdiktioner, og det er forbudt i sport under WADA. Disse oplysninger er kun til forskningsreference og anbefaler ikke brug hos mennesker. | GHRP-6's mest karakteristiske virkning er en markant stigning i sult og appetit, kraftigere end ved andre GHRP'er. Andre rapporterede virkninger omfatter forbigående, dosisafhængige stigninger i kortisol og prolaktin, reaktioner ved injektionsstedet, væskeophobning, forbigående ændringer i blodsukkeret og af og til prikken/følelsesløshed. Som klasse beskrives GH-sekretagoger som generelt veltolererede på kort sigt med få alvorlige bivirkninger, men den langsigtede sikkerhed hos mennesker — herunder en eventuel effekt på kræftrisiko — er ikke undersøgt, og kronisk stimulering af GH/IGF-1-aksen giver de samme teoretiske betænkeligheder som væksthormon selv. Produktkvaliteten er en reel risiko i praksis, fordi materiale i forskningskvalitet er ureguleret og kan være urent eller forkert mærket. GHRP-6 er ikke godkendt som lægemiddel og er forbudt i sport under WADA (kategori S2). Disse oplysninger er kun til forskningsreference og anbefaler ikke brug hos mennesker. |
Kun til forskningsbrug. Ikke til human brug. Verificér altid mod aktuel litteratur.
Ofte stillede spørgsmål
- Hvad er forskellen på GHRP-2 og GHRP-6?
- GHRP-2 hører til kategorien Hormonal-forskningspeptider, mens GHRP-6 er kategoriseret som Hormonal. Denne side stiller deres virkningsmekanisme, forskningsdosering, halveringstid og indgivelsesveje op side om side, så du kan sammenligne dem. Begge leveres udelukkende til laboratorieforskning.
- Hvad er halveringstiden for GHRP-2 og GHRP-6?
- Den rapporterede halveringstid for GHRP-2 er Kort. Farmakokinetiske data fra mennesker viser en bieksponentiel disposition med en eliminationshalveringstid på ca. 30 minutter (ca. 0,55 timer) efter intravenøs dosering. Den resulterende GH-puls topper typisk ca. 15-60 minutter efter indgift., mens den for GHRP-6 er Meget kort. Et farmakokinetisk studie hos mennesker rapporterede en hurtig distributionshalveringstid på ca. 7-8 minutter; det funktionelt relevante vindue opgøres typisk til ca. 15-30 minutter, hvor GH-pulsen topper ca. 15-30 minutter efter injektionen. (Samme studie påviste også en længere terminal elimineringsfase på et par timer, men det biologisk aktive vindue er kort.). Tallene stammer fra forskningslitteraturen og er kun til orientering, ikke en doseringsvejledning.
- Hvordan indgives GHRP-2 og GHRP-6 i forskning?
- I litteraturen undersøges GHRP-2 via subcutaneous, intramuscular, intravenous, mens GHRP-6 undersøges via subcutaneous, intramuscular, intravenous. Det er baggrundsviden om forbindelserne til laboratorieforskning — ikke en brugsanvisning.
- Kan GHRP-2 eller GHRP-6 bruges til mennesker?
- Nej. Både GHRP-2 og GHRP-6 sælges udelukkende som forskningskemikalier til laboratorieforskning. De er ikke lægemidler, er hverken til human eller veterinær brug, og intet på denne side er medicinsk rådgivning eller doseringsvejledning.